Hej, jeg er Jeanette

For få år siden rørte jeg ved leret for første gang. Et familiemedlem inviterede nogle fra familien til at komme og lave keramik med hende. Jeg var nysgerrig og forbeholden på samme tid. Overbevist om, at det ikke var noget for mig, jeg havde slet ikke plads til al mulige keramik in mit hjem. Men jeg måtte overgive mig, og det var præcis hvad jeg havde brug for i en hektisk tid. Jeg landede i mig selv. Sådan startede rejsen — bid for bid - hver torsdag aften. TAK for det.

Siden da har keramik været mit åndehul, mit frirum og nu også mit arbejde. Jeg har lært, at det ikke handler om at tingene bliver perfekte - det handler om at turde, at være nærværende og at finde glæde i processen.